23948sdkhjf

Flügger-regnskab maler et positivt billede af sidste år

Malervareproducenten Flügger hev et større overskud ud af driften i 2016/2017 end året forinden.
Der blev solgt præcis lige så meget Flügger-maling i det netop afsluttede regnskabsår som det foregående.

Alligevel lykkedes det næsten for selskabet at fordoble sit resultat før skat fra 23 millioner kroner til 41 millioner kroner ud af en omsætning på 1,85 milliarder kroner.

Det skyldes ifølge administrerende direktør Jimmi Mortensen, at man har været igennem en omstrukturering.

- Vi har samtidig fokus på tilgængelighed hvad angår butiksplaceringer, åbningstider, sortiment og professionel vejledning, og vi har igangsat en løbende konsolidering af vores butiksnet på tværs af markeder, siger han i regnskabet.

Flügger har de seneste fem år oplevet vigende indtjening i takt med, at gør-det-selv-markedet er gået tilbage.

Derfor har man nu valgt at fokusere på de professionelle kunder og på at hjælpe dem til at bruge deres tid så effektivt som muligt.

Det er dog ikke planen, at strategien skal slå igennem på omsætningen i det igangværende regnskabsår.

Flügger-ledelsen forventer også uændret omsætning næste år, men håber at runde et årligt salg på to milliarder kroner i 2020/21.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079