Skilteregler forvirrer Herning-butikker
Nytiltrådt cityforenings-chef vil have klarhed om reglerne.
Det fortæller Herning Folkeblad .
Derfor havde han i denne uge inviteret cityforeningens medlemmer til et informationsmøde om reglerne.
Her kom det som en overraskelse for mange af de handlende, at butikker ikke må benytte de såkaldte A-skilte.
Reglen bliver ikke håndhævet, og derfor anvender mange af butikkerne i sidegaderne A-skilte til at gøre opmærksom på deres eksistens.
Herning Kommunes planchef foreslog, at man i stedet tænker i alternative og kreative løsninger, der passer bedre ind i bybilledet.
Udover forbuddet mod A-skilte fik butikkerne desuden at vide, at de ikke må have markiser foran forretningerne men i stedet skal anvende parasoller.
Og så blev det indskærpet, at der skal være en to meter bred såkaldt "gåzone" uden for butikkerne, og at tøjstativer og andre varer dermed skal placeres længere ud mod gaden.
Planchefen kunne dog også fortælle, at flere af reglerne muligvis vil blive lempede i forbindelse med, at byplanudvalget skal gennemgå dem snart.