23948sdkhjf

Højere forbrug går uden om detailbutikkerne

Og tendensen vil fortsætte i fremtiden, vurderer bankøkonom.
Salget i de danske detailbutikker steg i maj med 0,1 pct. målt i forhold til måneden før. Til gengæld blev tallene for de foregående tre måneder nedjusteret med henholdsvis 0,5%, 0,1% og 0,2% viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.

- Samlet set tegner det derfor et billede af et dansk detailsalg, hvor omsætningen nok er stigende, men hvor tempoet langtfra er imponerende, lyder vurderingen fra chefanalytiker i Nordea Markets Jan Størup Nielsen.

- Den svage udvikling i salget fra danske detailbutikker virker umiddelbart besynderligt set i lystet af en høj forbrugertillid og en lang periode med stigende beskæftigelse og positiv reallønsvækst. I den forbindelse er det dog vigtigt at huske, at detailsalget kun udgør lidt mere end én tredjedel af det samlede forbrug i husholdningerne, mener han.

Over de seneste år har der været klar tendens til, at forbrugerne bruger en stadig større del af den forøgede købekraft på serviceydelser som f.eks. restaurantionsbesøg og udenlandsrejser.

Husholdningernes forbrug kan derfor godt vokse selv om salget i detailbutikkerne er stagneret.

- Fremadrettet betyde det også, at selv om det samlede forbrug i husholdningerne forventes at stige med omkring 2%, så vil kun en mindre del af denne stigning blive kanaliseret over i en højere omsætning i de danske detailbutikker, lyder det fra Jan Størup Nielsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078