23948sdkhjf

En jobannonce af de større: Netto søger 900 nye kolleger

Dansk Supermarked offentliggør nu, hvor de første 10 nye butikker kommer til at ligge efter overtagelsen af en række Kiwi-butikker.
En usædvanlig jobannonce er i dag at finde i landets aviser. Netto har vokseværk, og derfor bliver der lige nu søgt efter nye Netto-kolleger.

900 for at være helt præcis, fortæller Dansk Supermarked i en pressemeddelelse.

Allerede sidst i juli forventes de første konverterede Kiwi-lejemål at åbne som Netto'er. Og derfra går det stærkt med mellem tre og fire ugentlige butiksåbninger.

- I forvejen havde vi lagt en ambitiøs plan for nye butiksåbninger, og med de reviderede planer efter overtagelsen af Kiwi-lejemål kommer der ekstra fart på. Hvis man vil med på førsteholdet i dansk dagligvarehandel, så er det bare med at komme ombord nu, siger Brian Seemann Broe, landedirektør for Netto.

Placering af de første ti nye Netto-butikker bekræftet
Tidligere i denne måned indgik de to dagligvarekoncerner Dagrofa og Dansk Supermarked Group en aftale, der betød, at Dansk Supermarked Group overtog 81 tidligere Kiwi-lejekontrakter .

Godt halvdelen planlægges omdannet til Netto-butikker, en række bliver efter planen konverteret til den fremadstormende convenience-kæde føtex food , mens de øvrige lejemål forventes afsat i markedet til øvrige aktører indenfor dagligvarer eller til andre erhvervsdrivende.

Blot to uger efter aftalen blev indgået, kan Netto nu bekræfte placeringen af de første tidligere Kiwi-butikker, der bliver til Netto. Det drejer sig om:

- Erlev Bjerge, Haderslev
- Nyborgvej, Ullerslev
- Assenstoft, Randers
- Rømøvej, Frederikshavn
- Postvej, Faxe Ladeplads
- Vennelundsvej, Odder
- Sneppevej, Løsning
- Krekærlundsvej, Malling
- Adelgade, København K
- Karlslunde Parkvej, Karlslunde.

Disse første nye Netto-butikker forventes at åbne senest d. 1. august. Blandt disse er Odder og Ullerslev.

Netto er fortsat i gang med at analysere alle de overtagede lejemål og vil opdatere med yderligere bekræftede butiksplaceringer, så snart planerne for disse er endelige.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111