Danpo lancerer nyt brand
Danpo er klar med ny stor satsning på økologiske kyllinger og fritgående kyllinger under navnet De Danske Familiegårde.
Det skriver De Danske Familiegårde i en pressemeddelelse.
Derfor er de nye kyllinger fra De Danske Familiegårde opdrættet med stor omhu på danske gårde som velfærdskyllinger:
- Forbrugerundersøgelsen viste, at der er en stor del, som ønsker sig økologi og dyrevelfærd, men at det naturligvis også handler om pris. Derfor vil Danpo med det nye koncept imødekomme ønskerne med økologiske kyllinger foruden fritgående kyllinger, der har et lavere prispunkt, men stadig holder den høje kvalitet og den høje velfærd, siger administrerende direktør Mark Hemmingsen og uddyber:
- Vi har taget nogle unikke velfærdstiltag på De Danske Familiegårde, som differentierer kyllingerne klart fra konventionelle kyllinger: Racerne vokser langsommere, de lever længere, og de økologiske og fritgående kyllinger lever et aktivt liv, hvor de selv bestemmer, om de vil være ude eller inde, fortæller Mark Hemmingsen.
Fakta: De nye typer velfærdskylling fra Danpo
Økologisk fritgående kylling: Kyllingerne bestemmer selv, hvornår de vil spise og drikke, om de vil være ude eller inde og hvornår de vil rode og skrabe i jorden. Den økologiske kylling er af en langsom voksende race og får en sund og næringsrig kost af økologisk foder. Det gør, at de vokser i deres eget naturlige tempo. Kyllingerne er ø-mærket og anbefalet af Dyrenes Beskyttelse.
Fritgående kylling: Den fritgående kylling går udenfor og vokser langsomt og naturligt i sit helt
eget tempo. Den har masser af plads, får grovfoder, og kan frit boltre sig på
store grønne marker under åben himmel. Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse.