23948sdkhjf

Uvidenhed var skyld i nedstyrtet vindue i Bruuns Galleri

Mandag styrtede et stort vindue ned i Bruuns Galleri. Ingen kom til skade.
Det var et rent lykketræf, at ingen blev ramt, da et 160*170 cm stort vindue mandag eftermiddag styrtede ned og blev smadret i Bruuns Galleri, skriver Aarhus Stiftstidende.

Først kunne man ikke finde en forklaringen på, hvordan det kunne ske, men nu er er sagen blev undersøgt, og det viser sig, at der ligger en menneskelig fejl bag, fortæller centerchef Claus Brændgaard.

- Vinduet er en redningsåbning, som skal kunne bruges til at redde folk ud af ved brand. Det er ikke egnet til at blive åbnet, og det må man ikke, siger Claus Brændgaard.

Alligevel havde flere personer med daglig gang i centret flere gange benyttet vinduet til udluftning, og det førte i sidste ende til nedstyrtningen, tilføjer han og kalder det ren og skær uvidenhed.

Centret har nu taget adskillige forholdsregler for at hindre, at noget lignende sker en anden gang.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08