Dobbeltægget sværd: Priserne stiger kun langsomt
Lønnen vokser hurtigere end priserne. Men de stigende udgifter kan være med til at understøtte forbruget.
Af Poul Bavngaard
De priser virksomhederne kan tage for deres produkter, stiger nemlig stadigt langsommere end den løn de må betale til medarbejderne.
Ifølge en ny opgørelse fra Danmarks Statistik var inflationen i maj faldet til 0,8 procent. Men udfladningen skyldes i høj grad nu, at det voldsomme fald i oliepriserne sidste år efterhånden klinger af, når det vejes ind i den årlige prisændring - altså at faldet sidste år ikke længere vejer så tungt og efterhånden helt vil forsvinde, med mindre en ny bølge af prisændringer på energi rammer verdensmarkedet.
Virksomhederne må altså erkende, at det, de kan lægge på deres priser, vokser langsommere end deres udgifter til lønninger.
Men selv om det umiddelbart kan lyde som et problem, er det måske knapt så slemt. Det betyder til nemlig samtidigt at reallønnen vokser pænt. Og stigende købekraft giver dermed næring til det forbrugsdrevne opsving, som alle håber på - hvilket smitter positivt af på virksomhedernes afsætning på hjemmemarkedet.
Samtidigt udgør lønningerne kun en del af produktionsudgifterne, som samlet set kan reduceres gennem produktivitetsforbedringer og automatisering, der ikke berøres af lønudviklingen.
