Erfaren Rema-købmand i spidsen for ny butik
Rema 1000’s nye butik i Bjerringbro henter forstærkning i Farsø.
Han har stort set arbejdet hos Rema siden 1995 – først i Skive, siden i Karup og de seneste 14 år i Farsø.
- Under et møde med regionschefen forslog han, at jeg skulle starte butikken i Bjerringbro. Og efter at have tænkt over det, slog jeg til. Det tiltaler mig meget at skulle starte en butik helt fra bunden, og i min optik er der et stort potentiale for Rema 1000 i Bjerringbro, hvor vi kommer til at ligge lige midt imellem alle vores konkurrenter, siger Leo Thybo Thomsen til Midtjyllands Avis.