23948sdkhjf

Multiform søger specialister

Der skal ansættes alt lige fra snedkere over arkitekter til forhandlere af køkkener.

Multiform oplever stor efterspørgsel efter sine snedkerkøkkener i Danmark og internationalt.

Derfor er virksomheden fra Kibæk i fuld gang med at ansætte en række specialister inden for forskellige områder.

 - Luksuskøkkenet, som er lavet fra bunden til den enkelte kunde, har virkelig fået en renæssance. Akkurat som mange danske møbelklassikere oplever gode tider, så gør vi det også. Derfor er vi nu ude og søge specialister til en række funktioner hos os, siger Michael Oversø, som er adm. direktør for Multiform.

Virksomheden, som blev stiftet i 1982, har i dag 39 specialiserede medarbejdere i Kibæk og opererer i seks lande med 27 butikker.

Snedker, arkitekt og salgschef
Multiforms værksted i Kibæk er hjertet i virksomheden. Her bliver kundernes nye køkkener bygget op fra bunden på traditionel dansk snedkermanér.

Netop til værkstedet er der bl.a. brug for endnu en dygtig snedker, en sprøjtelakerer og en medarbejder, som skal emballere og pakke køkkenerne.

Til virksomhedens nye flagshipstore i København skal der rekrutteres fire arkitekter og to projektledere. Desuden er der opslået stillinger som indretningsarkitekter, arkitekter og projektleder til Multiform i Lyngby, Hillerød og Aarhus.

Til Aarhus søger Multiform også en ny forhandler, som har en passion for at sælge køkkener.

Endelig skal der også ansættes en ny salgschef til det danske og nordiske marked, hvor der nu er 19 butikker.

- Det er dejligt at skulle ansætte flere medarbejdere på grund af travlhed. Vores medarbejdere er fagligt meget dygtige, brænder for det de laver og er ofte ansat gennem rigtig mange år, siger Michael Oversø.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.075