23948sdkhjf

Sinnerup vil styre uden om rabatkrig

Boligkæden Sinnerup har offentliggjort det dårligste regnskab i fem år. Rabatkrig får en del af skylden.

”Spar 20 procent på hele sortimentet”, ”50 procent på udvalgte varer”.

Rabatkrigen er i den grad i gang blandt de danske møbelhuse, men en krig kommer ikke uden ofre.

Det må den familieejede boligkæde Sinnerup sande. Et nyt årsregnskab viser således, at virksomheden kom ud af 2016 med et overskud på blot 14.000 kroner efter skat.

Det skriver Finans.dk

Resultatet er det dårligste i fem år og skyldes ifølge regnskabsnotater blandt andet den rabatkrig, som Sinnerup selv har deltaget i.

Derfor vil møbelkæden fremover forsøge at styre udenom rabatterne. Og så vil man forsøge at investere sig ud af den dårlige udvikling ved blandt andet at tilføje bolighuse i Vejle og Vanløse til kæden.

- Selskabets ledelse har fortsat meget fokus på, at bolighusenes varesortiment skal være meget differentieret i forhold til konkurrenternes for netop at undgå ovennævnte rabatkrig, skriver Sinnerup i 2016-regnskabet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047