23948sdkhjf

Banker vil erstatte NemID-papkort med app til mobilen

De danske banker arbejder på en app til smartphones, der kan erstatte det velkendte NemID-papkort.
Det velkendte NemID-papkort bliver snart erstattet med en app.

Den nye app skal blandt andet gøre det nemmere at få adgang til sin netbank.

- Vi fornemmer, at der er en meget stor efterspørgsel efter at få en nem, digital løsning.

- Selv om danskerne har taget det lille papkort til sig, så må vi også erkende, at med den rivende udvikling, der er på det digitale område, så er tiden nok kommet til også at have en digital løsning på NemID, siger Ulrik Nødgaard, administrerende direktør i Finansdanmark, der står bag projektet med den nye app.

Det er planen, at den nye app skal være klar om et år og fungere som et supplement til NemID-nøglekortet og nøgleviser.

Ulrik Nødgaard forsikrer, at den nye app vil være lige så sikker at bruge som nøglekortet af pap.

Der er dog ikke tale om en fuldbyrdet erstatning af papkortet.

De offentlige myndigheder er indtil videre ikke en del af bankernes app-udvikling.

Man skal derfor stadig bruge papkortet, når man eksempelvis skal logge ind på Skat og borgerservices hjemmesider.

Den kommende NemID-app udvikles af bankernes digitaliseringsvirksomhed e-nettet, mens Nets leverer infrastrukturen.

Foruden en ny app, skifter NemID også navn til MitID i slutningen af 2019 eller starten af 2020.

Ifølge Digitaliseringsstyrelsen er der dog ikke blot tale om et navneskift.

- MitID er ikke bare et nyt navn, men varsler en klar forbedring af det nuværende NemID. De 4,7 millioner brugere er faktisk meget tilfredse. Alligevel kræver den teknologiske udvikling, at vi sætter os nye mål.

- Vi skal sikre brugerne en mere brugervenlig og mobil løsning og en løsning, som er mere fleksibel end i dag, sagde Lars Frelle-Petersen, direktør i Digitaliseringsstyrelsen, da planerne om MitID blev offentliggjort i marts.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.12