Arbejdsgiverne skruer ned for tilbud om rygestop og sundhedstjek
Modelfoto: Colourbox
Det viser en kortlægning af motionstilbud på arbejdspladsen, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har foretaget, skriver Ugebrevet A4 .
Kortlægningen viser, at tilbud om rygestop, kostvejledning, motionsfaciliteter og sundhedstjek er faldet fra 2012 til 2016. Eksempelvis havde 38 procent af medarbejderne mulighed for at svede på et motionsredskab på jobbet i 2012. Fire år senere var det en mulighed for 32 procent. 17 procent fik i 2012 tilbud om rygestop. Det faldt til 13 procent i 2016.
Ifølge professor emeritus Gisela Sjøgaard ved Syddansk Universitet, der forsker i motion på arbejdspladsen, er der ikke tale om en modvilje mod et bedre helbred. Man er blot begyndt at satse på det, der virker.
- Rygestopkurser har kørt i rigtig mange år, og man nået en grænse for, hvor mange man kan nå på den måde. Det samme gælder for kostvejledning, for en stor del af den har handlet om alkohol, men det problem har man stort set løst. Rygning og alkohol er ikke længere så store problemer på arbejdspladser, som det har været tidligere, da man i dag har forbud på de fleste arbejdspladser, siger hun til Ugebrevet A4.
På positivsiden er små motionsaktiviteter som øvelser med elastik og håndvægte i en pause steget. Det er en god udvikling, siger Gisela Sjøgaard:
- En hel række undersøgelser har vist, at netop de tilbud er mere effektive, end når man bare stiller motionsfaciliteter til rådighed. Man får pulsen op kortvarigt, og man gør det sammen, og bruger sundhedsambassadører, siger hun.
NFAs kortlægning viser også, at lønmodtagere i servicefag, håndværkere og pædagogmedhjælpere fik færrest tilbud, mens laboranter, farmaceuter, tandlæger og dyrlæger fik flest tilbud om motion om sundhed via arbejdspladsen sidste år.
Men man behøver ikke at have ondt af murerne og tømrerne, der ikke får tilbudt motion og kostråd, mener ernæringsekspert og sundhedsvejleder Per Brændgaard, der lever af at holde foredrag og iværksætte forløb om sundhed på arbejdspladser.
- Det gider medarbejderne i de her fag ikke. En murer kan godt lide at have det godt og føle sig fri, men vil ikke have velvære på den måde, som sundhedsguruer forsøger at prakke ned over hovedet på en. Det er jo bare arbejde, og det får de nok af. De vil gerne have fri, når de har fri, siger Per Brændgaard til Ugebrevet A4.
Det har han helt ret i, siger Freddy Ridderhaugen, der er formand for Byggefagenes Sikkerheds- og Miljøudvalg i Storkøbenhavn og faglig sekretær i 3F BJMF.
- Men der er nogle store barrierer i forhold til at implementere det, selvom idéen er rigtig god. For os drejer det sig først og fremmest om, at det er noget, der sker i arbejdstiden, så vi ikke selv skal lægge fritidstimer i det, påpeger han overfor Ugebrevet A4.
En anden barriere er at få de ansatte til at bakke op om sundhedsinitiativerne, forklarer han.
- Det er jo ofte mindre sjak, og vi skal finde ud af, hvordan man lige får et lille sjak med på at lave øvelser, inden man går i gang med arbejdet.