23948sdkhjf

Pandora blev væltet omkuld i rødt marked

Krisen i Pandora er dog ikke så slem som frygtet, mener aktiehandler.
Tirsdagens regnskaber fra de større, danske selskaber kastede vidt forskellig reaktioner af sig. Mens Pandora blev sendt til bunds og holdt C20 Cap i rødt, steg Nets pænt oven på kvartalstal.

Pandora fik ikke beroliget gemytterne blandt investorerne, der ser med skepsis på udviklingen i USA, hvor detailsalget går trægt.

- Regnskabet i dag var på mange måder en lettelse, fordi det viste, at krisen ikke var så slem som frygtet. Alligevel er der tegn på, at de modne markeder, herunder USA og Storbritannien, har aftagende vækst. Spørgsmålet er, om nye markeder kan tage over, siger aktiehandler Kim Sejdelin Christensen fra Jyske Bank.

Pandora-aktien endte med at falde 6,6 pct. til 683 kr. og er nu dykket i alt 25 pct. i løbet af 2017.

Betalingskoncernen Nets gik det bedre for, efter at selskabet havde en lille opjustering i ærmet i sit kvartalsregnskab.

Nets-aktien sluttede næstøverst i C20 med et løft på 2,9 pct. til 133,30 kr. efter GN Store Nord, men foran Lundbeck og William Demant Holding.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093