Birger Christensen dropper Kina
Det har været dyre lærepenge for virksomheden, der dog ikke har droppet tanken om at vende tilbage engang.
- Det er ikke lykkedes os at få den forretningsmodel til at fungere derude. Set retrospektivt har vi simpelthen ikke været tæt nok på forretningen. Den kan ikke drives hjemmefra. Det er helt klart en læring, vi har taget med. En dyrt købt læring, siger Denise Christensen, der er administrerende direktør for virksomheden.
Birger Christensen indledte et offensiv i Kina for fire år siden, hvor man blandt andet etablerede et showroom i Beijing.
Kina bliver stadig vurderet til at være et interessant marked, og Denise Christensen siger til Berlingske, at det ikke er udelukket, at virksomheden vil vende tilbage om nogle år.