23948sdkhjf

Danske forbrugere redder Unibrew-regnskab

Bryggeriets aktionærer kan se frem til millionregn efter danske forbrugere sikrer flot kvartalsregnskab.
Påskens placering har i år haft stor betydning for kvartalsregnskaber hos bryggerier samt og øl- og sodavandsselskaber. Højtiden flyttede fra marts til april og dermed ud af første kvartal.

Alligevel er Royal Unibrew, som blandt andet ejer de danske bryggerier Albani, Faxe og Ceres, kommet fornuftigt ud af første kvartal. Det selv hvis man sammenligner med samme tid sidste år.

Og det kan Unibrew takke sine danske kunder for. Det skriver administrerende direktør Jesper B. Jørgensen i regnskabet, som kom torsdag.

- Vi så en god stigning i salget til særligt danske forbrugere, og på tværs af selskabet fastholder vi vores kommercielle fokus på at styrke partnerskaberne med kunderne, skriver han.

Tørsten efter Unibrew-produkter i de danske halse er med til at forskønne selskabets bundlinje.

Det gode resultat kommer til at kunne mærkes i aktionærernes lommer. Torsdagen bød også på generalforsamling i selskabet. Her blev det foreslået, at der skal udbetales 440 millioner kroner i udbytte til aktionærerne.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097