23948sdkhjf

Urmager udvist for vold mod tyv

50-årig urmager er idømt fængsel og udvisning fra Danmark efter håndgemæng med en tyv.
En 50-årig mand med tyrkisk statsborgerskab er idømt to måneders fængsel og udvisning af Danmark efter et slagsmål med en tyv, der var brudt ind i mandens guldsmedeforretning i Svendborg.

Det fortæller Fyns Amts Avis.

Den 50-årige fortalte i retten, hvordan han havde ligget sammen med sin kæreste og dennes barnebarn og sovet i baglokalet, da de blev vækket af et vindue, der blev smadret, hvorefter en mand begyndte at stjæle fra forretningen.

Tyven stak af, hvorefter den 50-årige stak efter, og da det lykkedes guldsmeden at indhente tyven, kom det til håndgemæng.

Under slagsmålet fik guldsmeden fat i tyvens hammer, som han slog tyven med i hvert fald én gang, fortalte han ifølge avisen.

Retten skulle dermed afgøre, om det var sket i selvforsvar, hvilket blev afvist.

Den 50-årige blev derfor dømt for vold og udvist.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.218