Urmager udvist for vold mod tyv
50-årig urmager er idømt fængsel og udvisning fra Danmark efter håndgemæng med en tyv.
Det fortæller Fyns Amts Avis.
Den 50-årige fortalte i retten, hvordan han havde ligget sammen med sin kæreste og dennes barnebarn og sovet i baglokalet, da de blev vækket af et vindue, der blev smadret, hvorefter en mand begyndte at stjæle fra forretningen.
Tyven stak af, hvorefter den 50-årige stak efter, og da det lykkedes guldsmeden at indhente tyven, kom det til håndgemæng.
Under slagsmålet fik guldsmeden fat i tyvens hammer, som han slog tyven med i hvert fald én gang, fortalte han ifølge avisen.
Retten skulle dermed afgøre, om det var sket i selvforsvar, hvilket blev afvist.
Den 50-årige blev derfor dømt for vold og udvist.