23948sdkhjf

Jyske familiemastodonter høster milliarder på stribe

Trods begrænset vækst har en række store familievirksomheder som Ecco og Bestseller formået at øge indtjeningen betydeligt.
Milliarderne fosser ind i kassen hos de allerstørste danske familievirksomheder. Det viser en gennemgang af 2016-tallene for en stribe af de især jyske mastodonter, der har aflagt regnskaber i de seneste måneder, skriver Finans .

- Virksomhederne har nogle flotte indtjeninger, og det taler sit eget tydelige sprog om, at ejerskabet er stærkt, siger Søren Brandi, partner hos rådgivningsvirksomheden Hildebrandt & Brandi og ekspert i familievirksomheder, til Finans.

Blandt topscorerne er familievirksomheder som Lego, Danfoss, Jysk, Grundfos og Bestseller. Men også VKR Holding, der står bag Velux-vinduerne, og skokæmpen Ecco tjente hver især mere end 1 mia. kr. sidste år.

I mange tilfælde er overskuddet øget betydeligt, også selvom væksten i omsætningen har været behersket.

- Mange virksomheder har mere fokus på vækst på bundlinjen end på toplinjen, og når der er stabilitet på markederne, kan virksomhederne i højere grad fokusere på optimering af indtjeningen, siger Kaj Glochau, statsautoriseret revisor og partner i revisions- og rådgivningsvirksomheden EY, til Finans.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187