23948sdkhjf

Ansatte flygtede fra røver gennem baglokale

Da politiet kom 14 minutter senere, var der ingen spor af den maskerede røver.
Personalet i Guldsmeden i Rønde måtte lørdag flygte fra en maskeret røver ud af bagindgangen, skriver Århus Stiftstidende.

Medarbejderne stod i baglokalet, da de hørte forretningens dørklokke, og derefter kunne de på en skærm via butikkens videoovervågning se, at en maskeret mand i sort tøj var trådt ind i butikken.

- Personalet flygtede og ringede kl. 12.26 til politiet. Vi ankom til stedet 14 minutter senere, og på det tidspunkt var der ingen spor af gerningsmanden, siger pressekoordinator Marianne Morgen fra Østjyllands Politi til avisen.

Politiet vil eller kan ikke fortælle, om røveren fik noget udbytte med sig fra Guldsmeden.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078