23948sdkhjf

Vær klar på kø: Travleste indkøbsdag på året

Dagen før påskehelligdagenes start har været den travleste for supermarkederne de seneste år. I år bliver ingen undtagelse, lyder vurderingen.
Lam, chokolade, fisk, æg og snaps bliver i stor stil revet ned fra supermarkedets hylder her onsdag før påske.

Det er nemlig den travleste dag for de danske supermarkeder. Det fortæller de hos Danmarks to største supermarkedkæder COOP og Dansk Supermarked, der tilsammen står for godt 2500 dagligvarebutikker i hele landet.

Det skriver dr.dk .

- Der er ingen tvivl om, at det er den dag, vi har allerflest kunder i vores butikker på tværs af alle vores Netto, Føtex og Bilka butikker, siger kommunikationskonsulent hos Dansk Supermarked, Kasper Reggelsen til DR P4 København.

I 2015 handlede vi for 1,7 milliarder kroner på dankortet onsdag før påske. Sidste år var tallet lige godt 1.6 milliarder. Begge år var det klart den travleste dag i de danske supermarkeder, det år.

- Vi handler rigtig godt ind til påske og særligt onsdagen inden helligdagene. Det er en af de største handelsdage på året med dankort, siger Søren Winge, kommunikationschef hos Nets til DR P4 København.

Det er især de påskerelaterede varer der ryger i kurven. Sådan lyder det fra Lars Aarup, chefanalytiker hos COOP.

- Vi oplever at folk køber det de skal bruge til den her højtid. Det er æg, rejer måske lidt snaps, øl, lam og chokolade, siger han til DR P4 København.

- Normalt så ser vi, at det især er folk der bor nord for København, som køber lam. Men når det er påske, så skal alle have lam, mindst en gang i løbet af påsken, siger han til DR P4 København.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.131