23948sdkhjf

Ny prognose: Flere hundrede nye økologer i 2017

Økologiske fødevarer bliver revet ned fra supermarkedernes hylder, og flere landmænd vælger at lægge om til økologi. Den udvikling forventes at fortsætte i 2017, viser nye tal.
Danske virksomheder mangler økologisk svine- og oksekød, og asiatiske forbrugere betaler gerne 50 kroner for en pose dansk, økologisk müsli.

Eksporten af dansk økologi stiger, og det samme gør landmændenes interesse for at lægge om til økologisk drift.

Det fortæller Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse.

Og den tendens fortsætter i 2017. Det viser nye tal fra Seges Økologi, der hører under Landbrug & Fødevarer.

På baggrund af de gennemførte omlægningstjek og øvrige økologirådgivning forventer de, at der i år vil blive ansøgt om økologisk arealtilskud til 22.000 nye ha. Det er fordelt på 17.500 ha fra omkring 200 nye bedrifter og 4.500 ha fra 100 eksisterende bedrifter.

I dag findes der omkring 2.600 økologiske landbrug i Danmark.

Prognosen glæder Kirsten Lund Jensen, der er økologichef hos Landbrug & Fødevarer:

- Der er rigtig mange landmænd, der lige nu overvejer, om de skal lægge om til økologi. Efterspørgslen på de økologiske varer stiger og stiger, og derfor er det en god forretning at producere økologisk.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109