23948sdkhjf

Bankgebyr flår danske virksomheder når de handler med udlandet

Danske virksomheder betaler markant højere bankgebyrer, når de handler i fremmed valuta, end deres udenlandske konkurrenter.
Danske virksomheder betaler i dag langt større bankgebyrer, når de handler og overfører penge på tværs af landegrænser end konkurrerende virksomheder i eksempelvis Sverige og Tyskland, skriver Finans .

I modsætning til en stor del af de øvrige EU-lande er Danmark ikke tilsluttet en særlig forordning, der ellers skal ligestille bankgebyrerne på indenlandske betalinger og betalinger på tværs af landegrænser. Derfor kan danske banker opkræve væsentligt højere gebyrer, når de danske virksomheder skal betale eller modtage kroner og euro – hvilket de gør i høj grad. Men det skal være slut nu.

- Det er vores forslag, at Danmark tilslutter sig forordningen, så bankgebyrerne er de samme, uanset om man overfører penge i Danmark eller til virksomheder i andre EU-lande, siger Tine Roed, direktør i Dansk Industri (DI) og medlem af Implementeringsrådet, der torsdag afleverer en anbefaling til toppen af regeringen om at tilmelde Danmark forordningen.

Forordningen gælder for lande i eurozonen, men lande uden for euroen har mulighed for at knytte deres valuta til den, hvilket bl.a. Sverige og Rumænien har gjort.

Ifølge en rapport fra Betalingsrådet, der er nedsat af Nationalbanken, koster det danske virksomheder et gebyr på 15-30 kr. ved transaktioner i euro. Ifølge rapporten betaler svenske og tyske virksomheder kun 2 til 3 kr. for den samme ydelse. Hvis en dansk virksomhed skal modtage eller betale i kroner, kan det koste et gebyr på helt op til 40-50 kr., skriver Finans.

Selv om FinansDanmark, der repræsenterer bankerne, er en del af Implementeringsrådet, som anbefaler en tilmelding til EU-forordningen, er organisationen isoleret set imod.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089