23948sdkhjf

Jysk rykker ind i Belgien

Byen Schoten i det nordlige Belgien bliver stedet, hvor Lars Larsen den 5. april klipper snoren til den første Jysk-butik i Belgien. 

Med åbningen tager Jysk og Lars Larsen endnu et stort skridt mod målet om at etablere butikker i hele verden.

- Det er klart, at åbningen i Belgien er en milepæl, fordi der nu er Jysk-butikker i stort set hele Europa. Men på sigt skal der åbnes Jysk-butikker i hele verden, så der er stadig masser af arbejde, der venter, siger grundlægger og ejer Lars Larsen.

 To butikker med et smæk
Lars Larsen åbner sammen med Danmarks ambassadør i Belgien, Louise Bang Jespersen, personligt Jyskbutikken i Schoten, som ligger tæt på Antwerpen og cirka 70 kilometer fra Bruxelles.

Samtidig åbner Jysk også i byen Genk cirka 90 kilometer sydøst for Schoten, og de to butikker bliver de første af mange i Belgien.

 - Vi glæder os til at præsentere de belgiske kunder for Jysk og for den skandinaviske kultur. Den slår igennem både i designet af vores produkter og i måden Jysk bliver drevet på. Den skandinaviske kultur har været med til at gøre Jysk til en succes i de 47 andre lande, hvor Jysk allerede har butikker, og jeg er sikker på, at det også bliver tilfældet i Belgien, siger Lars Larsen.

Butikkerne i både Schoten og Genk slår dørene op for de første kunder klokken 9.00, og begge steder er der lagt op til en festlig åbning med masser af aktiviteter samt mad og musik hele dagen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.586