23948sdkhjf

Det første danske øko-sukker på vej

Mange roeavlere er klar til at lægge om.
I nær fremtid kan du købe den første danske pose økologisk sukker nogensinde.

Det fortæller P4 Sjælland.

Interessen for at producere økologiske sukkerroer er nemlig støt voksende.

- Så sent som i dag har vi fået yderligere en hektar tilmeldt til den økologiske dyrkning, så det går bare frem af, siger Bo Secher, chefkonsulent i Nordic Sugar.

Landboforeningen Gefion har holdt informationsmøder for sukkerroeavlerne på Lolland og Falster, og det har efterfølgende fået mange til at vælge at lægge om til økologi.

- Normalt anbefaler vi en omlægning i løbet af sommeren, men der er rigtigt mange der vil i gang hurtigst muligt med økologiske sukkerroer, og så skal de starte omlægning her i foråret, så de i 2019 kan levere økologiske sukkerroer, siger økologikonsulent i Gefion.Steffen Blume.

Allerede i år bliver de første økologiske sukkerroer høstet, men hvornår de havner i handelen er endnu uvist.

- Måske i 2017, måske i et af de efterfølgende år, siger Bo Secher fra Nordic Sugar:

Nordic Sugar vil ikke spå om, hvor meget det danske økologiske sukker kommer til at koste i forhold til det man i dag importerer fra mellemamerika.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093