23948sdkhjf

Hver fjerde chef overvejer at dele med kollegaer

Forventer at deleøkonomi kan give virksomheder ny styrke, men meget få har konkrete erfaringer.
Deleøkonomi er ikke kun bycykler, sommerhus-bytte eller ureguleret taxakørsel. De nye koncepter er også på vej ind hos virksomhederne. Men selv om der er mange muligheder for at dele eksempelvis dyrt specialværktøj, der sjældent bruges, skurvogne til byggepladser eller mødelokaler til kundefremvisinger er der kun ganske få ledere, der reelt har erfaringer med muligheden.

Men en ny undersøgelse fra Håndværksrådet viser, at der er stort potentiale for deleøkonomi i byggebranchen. Samtidigt understreger den med at tydelighed, at kun få faktisk har prøvet det.
 
Håndværksrådet har analyseret over 400 virksomhedschefer i byggesektorens holdninger til deleøkonomi. Billedet, der tegner sig, er, at der er masser af motivation, men at konkrete erfaringer efterlyses.
 
Reducer omkostninger
En fjerdedel af de adspurgte virksomheder kunne godt forestille sig at deles om udgifter og ressourcer, men kun godt 6 pct. af virksomhedere har erfaringer med det.
 
- Det viser, at potentialet er stort, siger Lars Magnus Christensen, cheføkonom og ansvarlig for Håndværksrådets analyser.

- Der vil være fordele for bygge- og anlægsbranchen ved at dele både maskiner, materiel og specialværktøj med andre. Et byggefirma kan for eksempel have en skurvogn, som de kun bruger halvdelen af tiden. Ved at dele den med et andet firma kan de reducere deres omkostninger, siger han.
 
De virksomheder, som formår at udnytte deleøkonomiens muligheder, vil få et forspring.

- Det kan være marginalerne, der afgør om man vinder en opgave eller ej. Kan man skære i omkostningerne, bliver man skarpere på prisen, og så er chancerne bedre, siger Håndværksrådets cheføkonom.
 
Lars Magnus Christensen peger på, at der for nogle virksomheder potentielt kan være rigtig mange penge at spare.

- Man burde fra politisk side gøre noget for at identificere forhindringerne og fjerne dem. Ambitioner om at styrke deleøkonomi er skrevet ind i regeringsgrundlaget, så det burde politikerne jo følge op på”, siger han og tilføjer

- Der er ikke kun en erhvervsmæssig gevinst i det her, det giver også mening fra et bæredygtighedsperspektiv.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096