23948sdkhjf

Carl’s Jr. åbner to nye restauranter på Sjælland

2017 byder på to nye Carl’s Jr. restauranter i Hundige og Rødovre.
På Sjælland åbner i år to nye restauranter i den amerikanske kæde Carl’s Jr., der er kendt under sloganet ’Eat like you mean it’.

Det sker inden sommerferien i Hundige som en del af Bilka i storcentret Waves. Efter sommerferien åbner en restaurant i storcentret Rødovre Centrum.

Det fortæller Dansk Supermarked i en pressemeddelelse.

Dansk Supermarked Group har rettighederne til at etablere Carl’s Jr. restauranter i hele Danmark, og de to nye restauranter er del af en stor udrulningsplan for burgerkæden herhjemme.

Den første restaurant i Danmark åbnede for fire år siden i Næstved som en del af Bilka. Siden er der åbnet i alt seks nye Carl’s Jr. restauranter – én i Odense og resten i Jylland.

- Vi er blevet taget rigtig godt imod i Næstved, og resten af landet, og vi får hele tiden masser af henvendelser fra folk, der godt kunne ønske sig en Carl’s Jr. i deres by. Men vi har været nødt til at vente på, at vi havde de helt rigtige lokationer klar på Sjælland, og det kan vi så med glæde meddele, at vi har nu, siger Michael Hald, der er Head of Franchise i Dansk Supermarked Group.

Restauranten i Hundige åbner som en del af Dansk Supermarkeds forvandling af de kendte Bilka-varehuse til såkaldte hypermarkeder, dvs. varehuse, der får et væsentligt udvidet vareudbud og samtidig tilbyder mange flere oplevelser under samme tag.

Åbningen i Rødovre Centrum er en del af en større udvidelse. Rødovre Centrum kan kalde sig Danmarks største overdækkede shoppingcenter, når alle de nye kvadratmeter med i alt 150 forretninger står færdige i 2018. Carls Jr. bliver her en særskilt restaurant.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11