Kina straffer supermarkedskæde for storpolitisk uro
Den sydkoreanske supermarkedskæde Lotte er havnet midt i et magtspil mellem Kina, USA og Sydkorea.
Men sådan er det ikke mere, fortæller Politiken.
Den kinesiske regering har nemlig set sig vred på kæden, fordi den i sit hjemland Sydkorea har tilladt USA at opføre et militæranlæg på et stykke jord ejet af kæden.
Officielt har den kinesiske regering ikke udtalt sig om sagen, men inden for de seneste par uger er halvdelen af Lotte-kædens butikker i Kina blevet lukket ned med henvisning til sikkerhedsregler.
Kina ser det sydkoreanske militæranlæg som en trussel mod Kina, mens USA og Sydkorea argumenterer for, at det er opført som forsvar til Nordkorea.
De statskontrollerede kinesiske medier har igennem den seneste tid opfordret til at boykotte sydkoreanske varer.
Samtidig er koncerter med sydkoreanske popbands blevet aflyst og flere flyselskaber har droppet deres ruter til Sydkorea.