EU-dom: OK at fyre muslimer med tørklæde
Muslimske kvinder risikerer en fyreseddel, hvis de insisterer på at bære tørklæde på job. Organisationer frygter stigmatisering af muslimer på arbejdsmarkedet.
Modelfoto: Colourbox
Afgørelsen flugter med en dom fra den danske Højesteret fra 2005.
Dengang godkendte dommerne ved landets øverste retsinstans, at Føtex havde forbudt ansatte at bære religiøse tørklæder i arbejdstiden.
Tirsdagens afgørelse fra EU-Domstolen har været ventet med spænding.
Et andet udfald havde nemlig betydet, at virksomheder rundt om i Europa måtte genoverveje deres regler for ansattes beklædning.
EU-Domstolen havde fået til opgave at granske sikkerhedsfirmaet G4S's beslutning om at fyre en muslimsk receptionist. Efter tre års ansættelse bebudede hun, at hun fremadrettet ville bære tørklæde på job.
Det belgiske firma begrundede fyringen med interne regler, der forbød ansatte "at bære synlige tegn på deres politiske, filosofiske eller religiøse overbevisning".
Og netop denne brede formulering er grunden til, at der ifølge EU-Domstolen ikke er tale om direkte forskelsbehandling på grund af religion.
- Firmaets regler behandler alle de ansatte i virksomheden på samme måde, idet de generelt og uden differentiering pålægges at bære neutral beklædning, påpeger domstolen.
Afgørelsen mødes med tilfredshed hos Dansk Industri (DI), der mener, at det i visse situationer bør være muligt for arbejdsgivere at stille krav til medarbejderes beklædning - også selv om det betyder forbud mod tørklæder.
- Det kan være af sikkerheds- eller hygiejnemæssige årsager, eller fordi den enkelte virksomhed har et behov for at fremstå religiøst eller politisk neutralt udadtil, siger advokat hos DI Thomas Nielsen.
Omvendt bebrejder en stor gruppe organisationer, der arbejder mod racisme og for muslimers rettigheder, domstolen for en alt for bred forståelse af argumentet om en virksomheds behov for at fremstå neutral.
- Det legitimerer, at private arbejdsgivere prioriterer deres kunders ønsker højere end deres ansattes grundlæggende rettigheder, lyder kritikken.
/ritzau/
