Skousen åbner butik i Hobro
Henrik Stevnhoved står bag butikken på Smedevej i Hobro.
- Jeg har altid drømt om at blive selvstændig, så jeg slog straks til, da muligheden bød sig, siger 28-årige Henrik Stevnhoved fra Valsgaard, som står bag butikken.
Siden den oprindelige hårde hvidevarer-kæde i 2011 gik konkurs, og Skousens egne butikker blev lukket, har kæden reetableret sig alene med selvstændige - franchisedrevne - butikker.
Dem findes der med Skousen Hobro som nyeste skud på franchisestammen 54 af.
- Det er mig, der ejer butik og varelager, idet jeg som franchisetager kontraktligt forpligter mig til at købe alle hvidevarer gennem indkøbskæden og i øvrigt drive den under Skousen logo.