23948sdkhjf

Unge tjekker prisen på gaven

Unge er mere materialistiske, siger lektor i psykologi.
Du kender det måske selv. Du pakker noget op, der ikke var på din ønskeliste, og du bliver nysgerrig: Hvor meget har giveren været villig til at ofre på din fødselsdagsgave?

Er du ung, er der stor sandsynlighed for, at du tilfredsstiller din nysgerrighed ved at løfte byttemærket eller slå gavens pris op på nettet. Og der er også en stor risiko for, at du bliver skuffet.

Det skriver Metroxpress.

I en ny undersøgelse lavet af YouGov for metroxpress svarer 37 procent af unge mellem 18 og 29 år, at de i løbet af de seneste 12 måneder har tjekket prisen på gaver, de har fået. 30 procent af dem er blevet skuffede.

Til gengæld er det kun seks procent mellem 60 og 74 år, der tjekker prisen på gaver, og det kommer ikke bag på lektor i psykologi ved Københavns Universitet Torben Bechmann Jensen.

- De unge er mere materialistiske. De tænker mere i værdi, og de har et tydeligere mål for, hvornår noget er værdifuldt. De bruger gaver som en måde at se på, hvor meget giveren vil dem, men når de unge tænker på den måde, så er det, fordi den ældre generation har lært dem at være beregnende, siger han til metroxpress.

- Det giver god mening i en verden, hvor der er så mange valgmuligheder og ting, vi skal tage stilling til. Derfor har de unge lært, at de skal investere deres tid der, hvor de får mest ud af det selv.

Ifølge Torben Bechmann Jensen er der formentlig også nogle af de ældre, der er nysgerrige efter at se, hvad gaverne koster, men deres opdragelse forhindrer dem i at tjekke.

- De ældre ved godt, at det ikke er pænt, og følger man Emma Gad, så gør man det ikke. Det handler ikke om, hvad man får, men det at man får en gave, siger han.

Forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen mener, at de unge bruger gaver til at se, hvor meget de betyder for giveren.

Hun peger på, at de unge også tjekker prisen for at undgå at stå i en akavet social situation.

- Det er en måde at gardere sig mod, at man ikke kommer med noget, der har kostet meget, så man bliver opfattet som en pralerøv, eller det omvendte hvor man kan blive opfattet som en nærigrøv, siger hun til metroxpress.

Det undrer ikke Ann Lehmann Erichsen, at 30 procent oplever at blive skuffede, når de finder ud af, hvad deres gave har kostet.

- Det skyldes netop, at man sætter lighedstegn mellem gavens værdi og ens egen, men man glemmer, at der er meget, der spiller ind. Giverens økonomi og gavmildhed eksempelvis, siger Ann Lehmann Erichsen og påpeger, at man med alderen tit lærer, at de symbolske gaver betyder mest.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094