23948sdkhjf

IT-kriminelle kræver penge: Lad være med at betale

Tidligere i år har IT-kriminelle blandt andet hacket sig ind hos Haderslev Kommune og hos mobilselskabet 3.
Lad være med betale hackerne, selv de truer med at slette alt indhold på virksomhedens computer.

Gå i stedet straks til politiet.

Sådan lyder det fra Rådet for Digital Sikkerhed, efter et stigende antal tandlægeklinikker, kommunekontorer og firmaer får frosset vigtig data som CPR-numre og journaler for derefter at blive opkrævet penge.

Det fortæller DR Nordjylland.

- For det første er der ingen garanti for, at virksomheden får sine data igen og for det andet, så er der en risiko for, at den her form for kriminalitet bliver mere udbredt, jo mere den bliver støttet, siger Rasmus Theede, der er formand for Rådet for Digital Sikkerhed.

Ifølge Danmarks Statistik var der på landsplan sidste år 1689 anmeldelser om freds- og æreskrænkelse, som hacking omfatter. I 2011 var tallet 864.

Tidligere i år har IT-kriminelle blandt andet hacket sig ind hos Haderslev Kommune og hos mobilselskabet 3.

Hos Tandlægerne i Gug ved Aalborg klikkede personalet sig for nylig ind på det, de troede, var en journal.

- Det viste sig så at være en virus, som bare overtog computeren fuldstændig, siger klinikassistent Pernille Nielsen.

Typisk kræver hackerne ifølge Rasmus Theede derefter et mindre beløb på mellem to og titusinde kroner inden 48 timer, hvis systemet skal frigives igen.

- Men hvis man har husket de helt basale ting som at tage backup, så kan man jo bare køre det ind igen, siger IT-rådgiveren til DR Nordjylland.

Han medgiver dog, at det handler om at have is i maven, når hackerne truer med eksempelvis at offentliggøre journaler og andre personfølsomme oplysninger.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079