23948sdkhjf

Skrillinges købmand vil bygge nyt for 10 millioner kroner

Direktør Knud Westergaard Christensen fra Købmandsgaarden Middelfart ApS, der står bag Min Købmand, som butikken på Assensvej i Skrillinge hedder i dag, har planer om at rive den ned og bygge en ny og større op.

Det skriver Fyens.dk.

Butikken er med sine 400 kvadratmeter salgsareal og 200 kvadratmeter lager blevet for lille. Knud Westergaard Christensen har et ønske om en ny butik på 1000 kvadratmeter i alt.

For at de store planer kan gå i opfyldelse kigger Knud Westergaard Christensen på naboarealerne – enten til selve udvidelsen af forretningen eller som parkeringsplads. Det kræver dog en ændring af lokalplanen – men den del ser ud til at falde i hak – og Knud Westergaard Christensen forventer at gå i gang med byggeriet inden for et år efter, at der foreligger en ny og godkendt lokalplan.

Byggeriet vil tage fire til fem måneder, men hvordan det helt konkret kommer til at foregå, vides endnu ikke.

-Vi regner med, at det er mest fornuftigt at rive den ned, så der vil være en periode, hvor vi bliver nødt til at finde ud af, hvordan vi gør det. Det kan godt være, at byggeriet kan ligge ved siden af, og så river vi det andet ned bagefter, siger Knud Westergaard Christensen.

Det nye byggeri forventes af koste 10 millioner kroner.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109