23948sdkhjf

Thaibokser-ekspedient gik til modangreb på røver - og blev skudt

18-årig ansat i Min Købmand i Helsingør greb fat i pistol og blev skudt i maven. Han vidste ikke, at det var en hardball-pistol.
Den 18-årige ekspedient Alex fra Min Købmand på Kingosvej i Helsingør fik ikke ros af chefen for sin håndtering af en bevæbnet røver lørdag aften, skriver Helsingør Dagblad.

Røveren rettede en pistol mod Alex' ansigt, men ekspedienten, der er en ivrig udøver af Thaiboksning, gav røveren en fuckfinger og greb ud efter våbnet.

Røveren affyrede derefter pistolen, som Alex troede var en rigtig pistol, men som i virkeligheden var en forholdsvis uskadelig hardball-pistol - og ramte ekspedienten i maven.

Derefter stak røveren af.

Alex har ikke fået ros af sin chef.

- Det er ikke sådan man gør, og det har jeg også sagt til ham. Samtidig må jeg alligevel tage hatten af for Alex' koldblodighed. Men en anden gang har han at rette sig efter en bevæbnet røvers ordrer, for vi vil ikke have, at nogen kommer til skade i forretningen, siger købmand Kim Thorning.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094