23948sdkhjf

Arbejdet fylder for meget: Kvinder slæber problemer med hjem

Kan medføre udbrændthed og overbelastning.
Arbejdet fylder for meget i vores liv. Det mener mere end 50 procent af kvinder i trediverne i en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget blandt 1019 lønmodtagere for Avisen.dk.

Samme undersøgelse viser, at 73 procent af kvinderne i samme aldersgruppe svarer, at de dagligt eller ugentligt tænker på arbejdsproblemer, når de har fri. For mændene i samme aldersgruppe er tallet 28 procent.

Ifølge Karen Sjørup, ligestillingsforsker ved Roskilde Universitet, mener, at typiske kvindejob er blandt årsagerne, at kvinder har svært ved at efterlade problemer på arbejdet..

- Der er en stor gruppe kvinder ansat i social- og sundhedssektoren eller lærerjob. De arbejder meget med mennesker. Det kan betyde, at kvinder ofte tager problemer fra arbejdet med hjem, siger hun.

Og disse job er ofte hårdt slidende, som kan betyde, at kvinder bliver udbrændte og overbelastet, mener Karen Sjørup.

- Arbejde med at give omsorg til andre mennesker kan være nedslidende for en selv. Arbejdet kan svært at slippe, når man kommer hjem. Og det kan ende med, at man brænder tidligere ud og må stoppe på arbejdsmarkedet, end man ellers ville have gjort, siger Karen Sjørup.

Arbejdet med mennesker kan betyde, at man har svært ved at holde fri, selvom man burde.

- Hvis man er skolelærer, kan det være sværere at slippe et 'problembarn' når man har fri, fordi man også skal til stå til rådighed for forældrene om aftenen. Når du arbejder med mennesker, så kan det være sværere at slippe arbejdet, end hvis du arbejder med tekniske ting, siger Karen Sjørup.

Professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen peger på, at kvinderne har det store ansvar for hjemmet som årsag til, at deres svar er højere end mændenes. Og så mener han, at kvinderne stadig sidder fast i traditionelle mor-roller.

- Kvinder er fanget i en krydsild, som er svær at undgå. De føler, de er for længe på arbejde, men de kommer alligevel ikke tidligt nok hjem. De svigter begge steder, siger Per Schultz Jørgensen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.375