23948sdkhjf

Valentinsdag fordobler prisen på roser

Det er dog ikke blomsterhandlerne, der scorer gevinsten.
Alle andre dage på året koster en rød rose 20-25 kroner. Men i dag vil blomsterhandlere landet over forlange op mod 45 kroner for en enkelt langstilket kærlighedserklæring.

Den globale Valentinsdag øger efterspørgslen og får prisen på roser til at skyde i vejret.

Det skriver DR Østjylland.

Det er nærliggende at tro, at blomsterhandlerne udnytter dagen, men ifølge Kirsten Laursen, der har butik i Silkeborg, skal kritikken sendes videre:

- Vi er nødt til at sætte priserne op, når vi skal give mere end det dobbelte for en rose hos gartnerierne, siger hun til DR Østjylland.

Gartnerierne i blandt andet Holland hæver på grund af Valentinsdag prisen op mod tre gange så meget.

- Det kan de ikke være bekendt, siger blomsterhandler Kirsten Laursen til DR Østjylland.

Blomsterhandlere over hele landet bekræfter, at roserne i dag vil være fordoblet i pris.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079