23948sdkhjf

Lolly’s Laundry til Latinerkvarteret

Colliers International oplever en stor efterspørgsel efter butikslokaler i området.
Inden længe slår tøjbutikken Lollys Laundry dørene om til en ny butik i det attraktive område i Aarhus, Latinerkvarteret.

- At placere Lollys Laundry i Latinerkvarteret var det oplagte valg for mig. Området har sin helt egen sjæl og oser af energi og kreativitet. Det er helt tydeligt at aarhusianerne værner om området. Det er ikke et typisk strøg. Det er hyggeligt, lokalt og personligt, fortæller Indehaver Kamilla Byriel.

- Når man går rundt i de gamle gader i Latinervarteret, får man sig en oplevelse, som man ikke får andre steder i byen. De små specialbutikker supplerer hinanden rigtig godt og gør området til et spændende område at gå rundt i. Området er eftertragtet af både små og store virksomheder, som ønsker at blive en del af det særlige detailmiljø, fastslår Morten Jørgensen, erhvervsmægler hos Colliers i Aarhus, som står for at udleje butikslokaler i området.

I december 2016 åbnede desuden det franske tøjmærke, Isabel Marant, butik i Aarhus, og for Marise Østergaard, indehaver af butikken, var ønsket til butikkens placering klar.

- Shopping skal i vores butikker gerne være en oplevelse, og derfor investerer vi meget i den arkitektoniske fremstilling. Derfor giver det mening at befinde sig et sted, som har den samme respekt for omgivelser og æstetik, og hvor det at færdes i gaden er en oplevelse i sig selv. Aarhus er en livsnyderby og Latinerkvarteret er i høj grad kernen.

Joseph Alberti, Research Analyst hos Colliers, beskriver fremtidens shopper som ”en person, der søger det ekstraordinære".

- Derfor ser vi flere og flere eksempler på butikker, som forsøger sig med alternative setups for at skille sig ud fra mængden. Eksempelvis en kaffebar, som også tilbyder tøjvask eller en barbersalon, som også tilbyder cognacsmagning. Ekstraordinære shoppingoplevelser kan også skabes, når flere butikker går sammen om at skabe et tiltrækkende shoppingmiljø, som fanger forbrugerens interesse, og her kan et område som Latinerkvarteret noget særligt, forklarer han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094