23948sdkhjf

Friis Shoppingcenter inviterer til 'Virtuel Vinterferie'

Her kan kunderne for eksempel komme på besøg i en flygtningelejr med virtual reality-briller på.
I næste uge er det skolernes vinterferie, og det fejrer Friis Shoppingcenter i Aalborg med noget, de kalder "Virtuel Vinterferie".

Her kan kunderne blandt andet komme ind og prøve Playstations bud på virtual reality-spil, når Sports-Gaming.dk stiller op med et stort gaming område.

Det fortæller storcentret i en pressemeddelelse.

Derudover kan de møde organisationen Unicef, som stiller op med deres populære Brain Food-koncept, som er en helt ny måde at møde humanitært arbejde på.

Her kan kunderne via virtual reality komme helt tæt på Unicefs arbejde med børn i udsatte områder og for eksempel opleve, hvordan det er at gå rundt i en flygtningelejr i Jordan med en 12-årig pige, eller se hvordan ’School in a box’ sikrer de mest udsatte børn undervisning.

Der vil desuden være konkurrencer, og for de små børn vil der fra d. 15. til d. 25. februar være opsat et legeområde på eventpladsen mellem Bahne og Tiger of Sweden, hvor der kan bygges med Lego i hele centrets åbningstid.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156