Kähler vinder sag om populære vaser
Det danske firma Bovictus har krænket Kählers rettigheder.
Det har Sø- og Handelsretten slået fast i en afgørelse, skriver finans.dk.
Bovictus har solgt vaser, der mindede så meget om Kählers populære serie af stribede vaser - Omaggio-vaser - at der er tale om en krænkelse.
- Bovictus' vaser gør brug af samme form som Omaggios vaser og lysestager og anvender også striber som det gennemgående tema, står der blandt andet i dommen.
Bovictus skal betale 200.000 kroner i erstatning til Kähler samt ødelægge kopivaserne.
- Sagen er vigtig, da den sætter standarden for fremtidige sager, siger Kählers advokat, Johan Løje.
/ritzau/