23948sdkhjf

Emmerys klar med ny ledelse

Den økologiske bagerkæde henter tidligere McDonald's-boss ind i toppen

Den økologiske bagerkæde Emmerys har med udgangen af januar sagt farvel til administrerende direktør Christian Wounlund og goddag til hans afløser, Kim Trier Meyer.

Det er sket for at styrke processen med at søge tilbage til virksomhedens grundværdier, oplyser Emmerys i en pressemeddelelse. Samtidig er Niels Jessen udnævnt til en nyoprettet stilling som COO.

Samlet set har den nye ledelse "fokus på effektiv kædedrift og ypperlig økologisk produktkvalitet", skriver Emmerys.

- Det er nu fem og et halvt år siden, vi overtog ejerskabet af Emmerys. Meget er sket siden da, og jeg kan stolt kigge tilbage på den rejse, vi har været på. Virksomheden er nu professionaliseret og i en helt anden gænge i dag.

- Vi er sammen med vores afgående direktør, Christian Wounlund, kommet til den konklusion, at Emmerys nu har brug for en branchemand med et dybdegående kendskab til detailhandel og effektiv kædedrift, konstaterer Hans Henrik Preisler, ejer og bestyrelsesformand i Emmerys.

Overskud på driften
Kim Trier Meyer har arbejdet hos blandt andre Bolia og Lagkagehuset, og han har ikke mindst været drifts- og HR-direktør hos McDonald's Danmark med ansvaret for kædens samlede butiksnet og HR-aktiviteter.

I løbet af de seneste år er driften af Emmerys vendt fra underskud til overskud. Selv om det seneste regnskabsår samlet set endte i et underskud, var selve driftresultatet før afskrivninger positivt, hæfter Hans Henrik Preisler sig ved.

Udnævnelsen af Niels Jessen som COO skal ses i lyset af, at Emmerys yderligere vil sikre kvaliteten af sine produkter. Han kommer fra en stilling som Bakery Manager hos Kohberg Bakery Group og skal varetage ansvaret, ledelsen og udviklingen af Emmerys produktion, supply chain og indkøb.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078