23948sdkhjf

Irma udvider madmesse og flytter til Forum

Virksomheden satser på at lade kunderne møde leverandørerne.
Københavnerne har de seneste to år kastet deres kærlighed over messen Mad & Glæde i et sådan omfang, at pladsen i Øksnehallen nu er blevet for trang.

Derfor flytter Irma messen til Forum, hvor den finder sted lørdag og søndag den 4. og 5. marts og afvikles med det hidtil største og mest ambitiøse program.

Det fortæller Irma i en pressemeddelelse.

Lørdag den 4. marts kl. 9.30 kan man møde den verdensberømte vært fra madprogrammet River Cottage, Hugh Fearnley, på hovedscenen, hvor han holder indlægget, "Hugh Cooks Light and Easy".

Han vil også stå for en fællesspisning, hvor det bliver muligt at spise med ham, mens han fortæller om sin madfilosofi.

Fra den danske madscene kan man møde en række stærke navne: Mette Blomsterberg, Nikolaos Strangas, Anh Lê, Claus Holm og Jesper Volmer.

Formålet med messen er stadig at give Irmas kunder mulighed for at møde menneskene bag mange af de varer, de kender fra Irma. Derfor vil de førende leverandører stå klar med masser af smagsprøver og til at fortælle historierne bag deres produkter.

Med den ekstra plads i Forum bliver der også mulighed for en række workshops og smagninger: "Bland selv te", "softice", "ølbrygning" og "mad med insekter" (præsenteret af bloggeren The Buglady), og en bageworkshop med Skærtoft Mølle. Der vil være en stribe forskellige smagninger af vine, champagne, portvin og gin, og der vil være en champagne- og østersbar.

Billetter á 100 kr. kan nu bestilles på www.irma.dk/madogglæde (børn under 12 år: Gratis). Her kan man også se det fulde program.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187