108 nye apoteker, øget konkurrence og bedre service
Den nye apotekerlov har på halvandet år givet 35 procent flere apoteker, markant øget konkurrence, længere åbningstider og kortere ventetider.
Der er åbnet hele 108 nye apoteker landet over, tilgængeligheden er øget, og servicen er forbedret, viser en ny undersøgelse.
Samtidig er der planer om en række yderligere nye filialer i de kommende måneder.
Ved årsskiftet havde danskerne fået 35 procent flere apoteker at vælge mellem, og stigningen i antallet af apoteker ventes at fortsætte i 2017 med 10 nye filialer de kommende tre måneder.