23948sdkhjf

Danske virksomheder har en laissez-faire-holdning til fortrolige dokumenter

Hver femte kontoransatte siger, at de ikke ved, om deres arbejdsplads har en sikkerhedspolitik for dokumenthåndtering.
Hvis man tror, at danske virksomheder har fuldstændigt styr på, hvor deres interne dokumenter er opbevaret – ja, så tager man fejl.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov på vegne af Adobe blandt 1.004 danske kontoransatte.

Her siger hver sjette (17 pct.), at de på deres arbejdsplads opbevarer fortrolige dokumenter på egne enheder eller på nettet, og dermed udenfor virksomhedens netværk.

25 pct. siger, at de tror, det er tilfældet på deres arbejdsplads. Der mangler ganske enkelt viden om virksomhedens politikker:

- Undersøgelsen viser, at 21 pct. af de danske kontoransatte ikke ved, om deres arbejdsplads har en sikkerhedspolitik for dokumenthåndtering. Vores analyser af forbrugerne viser desuden, at der særligt i Norden er en stor vækst i brugen af smartphones og tablets, hvilket yderligere øger sandsynligheden for, at virksomhedens dokumenter gemmes uautoriserede steder, siger Anne Andreasson, Document Cloud-specialist hos Adobe Nordic.

Dette er i tråd med tal fra it-virksomheden Cisco, hvor det fremgår, at medarbejdere i snit bruger 15 til 20 gange flere uautoriserede apps, end hvad ledelsen tror.

Kundeaftaler gemmer sig i private e-mails
I undersøgelsen fremgår det også, hvilke typer af dokumenter, der oftest sniger sig ud af virksomhedens netværk og ind i medarbejdernes private enheder. Her er der primært tale om planlægningsdokumenter (37 pct.), efterfulgt af kundeaftaler (20 pct.), dokumenter med personfølsomme oplysninger (20 pct.), prislister (18 pct.) og strategipapirer (17 pct.).

Ifølge undersøgelsen mener 37 pct. af administrerende direktører, at der ligger forretningsinformation uden for virksomhedens netværk, mens 56 pct. ikke mener, det er tilfældet.

Det står omvendt til i laget umiddelbart under direktøren, hvor 56 pct. af folk med lederansvar mener, der ligger forretningsinformation uden for netværket, mens 29 pct. ikke mener det er tilfældet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062