23948sdkhjf

Profil Optik ansætter ny direktør

Tina Høyer Gaardsholt sætter sig i direktørstolen på kædens hovedkontor i Hedehusene og bliver dermed øverste ansvarlig for Profil Optiks 134 danske butikker.
Profil Optik har ansat Tina Høyer Gaardsholt som ny direktør, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.

Tina Høyer Gaardsholt har gennem hele sin erhvervskarriere arbejdet med dansk detailhandel. Den store indsigt i de muligheder og udfordringer, detailhandlen står over for i disse år, kommer Profik Optik til gode, når den 39-årige Roskildedenser til april tiltræder som direktør for optikerkæden.

Tina Høyer Gaardsholt kommer til Profil Optik fra en stilling som salgschef hos B&O. Før det havde hun en række ledende stillinger i Telia, hvor hun sluttede som Retail Director med ansvar for telegigantens 53 danske butikker.

- Tinas erfaring fra telebranchen, hvor det at sælge et kompliceret produkt i et marked med hård konkurrence, er en af de kompetencer, som vi har lagt vægt på, da vi skulle rekruttere ny, dansk direktør for Profil Optik. Derudover er Tinas erfaring fra B&O, hvor salg af kvalitet, dansk design og livsstil var omdrejningspunktet, også en vigtig ballast, som hun med garanti vil få gavn af i optikerbranchen, siger Håkan Lundstedt, Synsams nordiske direktør.

Profil Optik er en del af den skandinaviske Synsam kæde, og Tina Høyer Gaardsholt kommer derfor også til at arbejde tæt sammen med direktionen i Stockholm om fortsat udvikling af optikerkæden, der igennem de seneste år har etableret sig som den optikerkæde i Danmark, der har størst fokus på øjensundhed.

Tina Høyer Gaardsholt er uddannet Akademiøkonom fra Niels Brock, og i 2012 blev hun udvalgt til ”Berlingske Business Talent 100”. Tina bor i Roskilde med sin mand og to mindre børn på tre og syv år.

Profil Optik er en del af den skandinaviske Synsam Group, som driver i alt ca. 450 optikerbutikker i de fire nordiske lande, heraf de 135 i Danmark.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11