23948sdkhjf

Rotter plager supermarkeder

Varmt efterår har skabt rotteplage.
Supermarkeder er plaget af rotter i usædvanligt omfang, fortæller DR Nordjylland.

I fire tilfælde har butikker været nødt til at lukke på grund af mistanke om rotter inden for en måned, fortæller informationsdirektør i Coop, Jens Juul Nielsen.

- Det er usædvanligt, at vi har fire inden for få uger, men generelt vil jeg nok mene, der er et stigende antal tilfælde, hvor vi er nødt til at lukke butikken. Nu har vi været inde i en stime her, men der er generelt voksende problemer med det, siger han.

Det er ofte dyrt for butikkerne. Eksempelvis kom èn rotte til at koste over en million kroner for Kvickly i Vestbyen i Aalborg, da de måtte lukke i tre dage i foråret 2016.

- Det er meget kostbart for os, og det er til stor gene for vores kunder, som ikke kan komme ind i deres normale butik, siger Jens Juul Nielsen.

Anmeldelse om rotter har generelt været stigende, fortæller Claus Schultz, der er chef i Rentokil og formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer:

- Der bliver flere og flere rotter. Og den her sæson har vi haft meget travlt. Det har været et meget varmt efterår, specielt september, så mange rotterne har haft mulighed for at yngle en gang mere, og det giver mulighed for, at de har otte gange så mange rotter.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079