23948sdkhjf

Milliardfinansiering på plads til Carlsberg Byens største etape

Med en finansieringsramme på 4,2 mia. kr. fra PKA er finansieringen til udviklingen af Carlsberg Byens hidtil største etape på plads.
Den 4,2 milliarder store finansieringsramme fra PKA sikrer finansiering til at bygge de næste mere end 200.000 m2 i Carlsberg Byen. Med Københavns Kommunes nylige godkendelse af lokalplanen er Carlsberg Byen dermed klar til at tage fat på den hidtil største etape i udviklingen af Københavns nye bykvarter.

Den nye finansieringsramme skal bl.a. finansiere byggeriet af fire tårnhuse med boliger, kontorer, forretninger, restauranter og caféer ligesom eksisterende, historiske bygninger restaureres, så de bl.a. kan benyttes til kulturaktiviteter. Der vil også blive skabt en række byrum, pladser og grønne områder i den næste etape til glæde for Carlsberg Byens beboere og naboer.

- Den nye aftale med PKA finansierer den største etape i udviklingen af Carlsberg Byen og afspejler markedets store interesse for bykvarteret både i forhold til vores boliger, erhvervslejemål og butikslokaler. Vi har allerede et meget positivt samarbejde med PKA om det igangværende byggeri, og vi er meget tilfredse med, at PKA på den baggrund har valgt at stille yderligere finansiering til rådighed, siger Jens Nyhus, adm. direktør i Carlsberg Byen P/S.

Det er PKA's anden finansieringsramme til Carlsberg Byen, og hos PKA er der stor tilfredshed med at spille en aktiv rolle i at udvikle Carlsberg Byen og samtidig skabe et godt afkast til medlemmernes pensioner.

- Byggeriet og salget af den første etape går meget fint, og vi har stor tiltro til, at Carlsberg Byen fortsætter den gode udvikling. Derfor giver vi nu en ny finansieringsramme til den næste byggefase, så det historiske område kan fortsætte udviklingen til et dynamisk bykvarter til gavn for beboerne og København, siger Nikolaj Stampe, ejendomschef i PKA.

Han understreger, at finansieringsaftalen er en attraktiv måde at sikre PKA's risikospredning samtidig med, at der er stor sikkerhed knyttet til lånet. PKA er i lighed med den forrige aftale begrænset til at være finansieringskilde, mens Carlsberg Byen som ejer varetager udvikling og salg af projekterne.

Et bykvarter i hurtig vækst
Det går stærkt med at udvikle Carlsberg Byen. I 2016 stod Professionshøjskolen UCC's nye lokaler færdige til at rumme 10.000 studerende, de første beboere er flyttet ind i deres nye boliger, og boligsalget ligger over forventningerne. Desuden kommer der løbende nye butikker til området, hvilket sammen med et bredt udvalg af bylivsaktiviteter er med til at skabe liv og stemning i det nye kvarter.

Når Carlsberg Byen er fuldt udviklet, vil bydelen rumme ca. 600.000 m2 blandet byggeri, hvor de ombyggede og moderniserede bevaringsværdige industribygninger blandes med nybyggeri, herunder ca. 3.000 boliger, varieret butiksliv, kulturelle tilbud, restauranter, caféer, kontorer, liberale erhverv, idrætsfaciliteter og institutioner.

Om Carlsberg Byen
· Carlsberg Byen P/S er et selvstændigt selskab, der ejes af Carlsberg, PFA, Topdanmark og PenSam.
· Selskabet udvikler frem mod 2024 den historiske bryggerigrund til et nyt kvarter i København.
· Når bykvarteret står færdig, vil det blandt andet indeholde boliger, erhverv, detail, kultur, idræt og institutioner.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078