23948sdkhjf

Entreprenør beskylder Odsherred Kommune for chikane

Årelang konflikt om Aldi-butik får lokal entreprenør til at anklage kommunen.
Entreprenør Filip Dyvekær er ikke i tvivl om, at Odsherred har generet ham bevidst i en sag om en kommende Aldi-butik i Odsherred, fortæller han til Nordvestnyt Holbæk/Odsherred.

Han er kommet i klemme i en gammel lokalplan, der i sin tid blev skabt til ideen om et centerbyggeri på grunden, og da han i foråret søgte dispensation, fik han at vide, at han skulle bygge to pergolaer til 700.000 kroner.

Pengene blev stillet som bankgaranti og overført d. 2. juni, men siden er intet sket. Pengene er væk, og pergolaerne er ikke kommet op.

Filip Dyvekær er nu overbevist om, at sagen alene havde til hensigt at presse ham til at renovere en hærget bygning ved siden af Aldis butik - hvilket han ikke vil.

Borgmester Thomas Adelskov (S) fastslår, at alle regler er blevet overholdt:

- Kompromiset for at få de dispensationer, der var nødvendige, på plads, var de pergolaer. Vi var rigtig hjælpsomme med at få det til at lykkes med Aldi-butikken. Der er ikke nogen, der forsøger at genere Filip Dyvekær, og han kunne jo selv have bygget de pergolaer, siger han til avisen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097