23948sdkhjf

Sådan forbereder danskerne sig til den store nytårsfest

Det er specielt i Jylland og på Sjælland og Øerne, at der købes specifikt ind til den store nytårsfest, hvorimod fynboerne holder igen.
Det er de klassiske nytårsvarer som champagneglas, kagestandere, fiskefade og hummergafler, danskerne allerede i november måned begynder at efterspørge hos Danmarks største isenkræmmer, Imerco, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.

- Vi kan se, at salget af de klassiske nytårsvarer allerede begynder at stige i november måned og når sit højdepunkt i december. Det er specielt champagneglas, som vi sælger rigtig mange af op til nytår. En del af forklaringen på det stigende salg i november er selvfølgelig, at de traditionelle nytårsvarer også står på manges ønskeseddel til jul. Men vi oplever alligevel, at mange af vores kunder køber specifikt ind til nytårsfesten, hvor den lige skal have en tand ekstra, udtaler adm. direktør Frederik Brønnum.

Ser man på, hvor i landet Imerco sælger flest af de klassiske nytårsvarer som champagneglas, kagestandere, fiskefade og hummergafler, så er der en klar tendens – fynboerne køber ikke specielt ind til den store nytårsfest. I gennemsnit står fynboerne for blot 8 pcr. af Imercos salg af disse produkter i november og december. Måske er fynboerne blot mere nostalgiske og genbruger de gamle, fine glas og stel.

Allerede fra oktober, oplever Danmarks største isenkræmmer år efter år en markant stigning i salget af champagneglas. Salget når sit højdepunkt i december, hvor man i 2015 lå indeks 537 sammenlignet med resten af året. Det er i Jylland og på Sjælland og Øerne, at salget af champagneglas for alvor tager fart. Hele 92% af Imercos salg af champagneglas foregår i disse områder.

En gaffel for feinschmeckere, som Imerco imidlertid sælger masser af i december måned. Sammenlignet med resten af år 2015, lå salget af hummergafler indeks 367 i december 2015.

Det er især jyderne, som køber hummergafler. Hele 71% af Imercos salg af hummergafler sker i Jylland. På Fyn er de derimod ikke så begejstrede for den specielle gaffel. Fynboerne står for beskedne 5% af Imercos samlede salg af hummergafler.

Nytårstorsken er fast inventar på mange danskeres nytårsmenu og præsenteres oftest på et smukt fiskefad. I hvert fald hvis man ser på salget af fiskefade hos Imerco, som i december 2015 lå indeks 511. Især jyderne foretrækker en servering af nytårstorsken på et fiskefad. Halvdelen af Imercos salg af fiskefade i november og december sker i Jylland. Sjællænderne følger lige efter med 42pct.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093