23948sdkhjf

Danske virksomheder "snyder" sig selv for lavere told

Det kan være bøvlet for især mindre eksportvirksomheder at hitte rede i de talrige frihandelsaftaler. Virksomheder undlader i mange tilfælde helt at eksportere eller betaler tolden for at slippe for besværlighederne.
Det løber op i flere hundrede millioner kr. om året når danske eksportvirksomheder "snyder" sig selv for lavere told, viser Dansk Erhvervs beregninger på basis af Europa-Kommissionens data.

Derfor har Dansk Erhverv sammen med sin hollandske søsterorganisation opfordret EU’s handelskommissær til at oprette en online database. Her skal eksportvirksomheder nemt og bekvemt kunne slå op, om deres produkt kan afsættes helt eller delvist uden told på et givent marked.

Det kan betyde, at langt flere SMV’er i Danmark kan få gavn af EU’s frihandelsaftaler.

Design- og modevirksomheden Barbara I Gongini A/S i København er en af de danske eksportvirksomheder, der har opgivet at finde rundt i EU’s frihandelsaftaler om oprindelsesregler for at nyde godt af lavere eller slet ingen told:

- Det kræver en ekstra indsats, og den skal stå mål med udbyttet. Hidtil har det været administrativt alt for besværligt. Men nu er beløbet ved at komme op i en størrelsesorden, hvor vi må gøre noget. Jeg skønner, at det for vores vedkommende drejer sig om 150.000-200.000 kr. om året. Derfor ser vi frem til, at Dansk Erhvervs forslag til EU om at gøre det nemmere at overskue reglerne og hente toldfordelene hjem kan blive gennemført, siger Ole I Gongini.

Han er CEO i design- og modevirksomheden, og driver den sammen med ægtefællen, designer og kreativ direktør Barbara I Gongini.

Hendes kollektioner består af produkter, hvis enkeltdele er fremstillet af leverandører over hele verden. Alt samles i Danmark, og halvdelen af produktionen eksporteres til lande uden for EU.

Læs mere om: Told
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098