Hver tiende snydt på internettet i 2016
Varer for over 300 mio. kr. er aldrig kommet frem.
Modelfoto: Colourbox
- At handle på internettet er nemt og bekvemt og derfor i hastig vækst, men der er ingen tvivl om, at det gør os sårbare som forbrugere. Selvfølgelig er det frustrerende at betale for en vare, som aldrig dukker op, for så efterfølgende at finde ud af, at internetbutikken bare var et fupnummer, siger cyberekspert i Deloitte Kim Schlyter.
Det er især brugte varer, helseprodukter og elektronisk udstyr, som danskerne har brændt fingrene på. Også tøj, sko, smykker, mode-accessories og boligudstyr findes på listen over varer, der aldrig er kommet frem.
Selv om man kun køber varer fra virksomheder, man umiddelbart stoler på, risikerer man stadig at blive snydt, påpeger Kim Schlyter.
- Bagmændene går ofte langt, for at deres svindelnumre skal se ægte ud. Derfor ligner hjemmesiderne rigtige internetbutikker. I nogle tilfælde låner de kriminelle også kendte virksomhedsnavne. Mange forbrugere opdager derfor aldrig, at de er gået forkert.
En del it-kriminelle sender også e-mails direkte til deres ofre med gode tilbud, der er designet til at lokke forbrugerne i fælden.
- I dag kan man for ganske få dollars købe tusindvis af e-mail-adresser på det sorte marked. Den slags kan alle cyberkriminelle få fat i. Går man skridtet videre, kan man også let købe passwords og andre personlige oplysninger, som kan bruges til at gøre svindelnumre mere troværdige, siger Kim Schlyter.
Det er ikke let at sige, hvor internetsvindlerne er fysisk placeret, men ifølge Kim Schlyter findes en del af dem i Afrika og Asien:
- Overalt findes der både organiserede grupper af kriminelle samt enkeltpersoner, som har fundet vej til en ulovlig, men lukrativ forretningsmodel. I år ser vi fx meget stor aktivitet i Asien og Afrika. De cyberkriminelle rammer bl.a. deres ofre ved hjælp af såkaldt phishing, falske hjemmesider og telefonsvindel.
- Man bør derfor være ekstremt kritisk over for mærkelige udenlandske hjemmesider. Det samme gælder alle typer af tilbud, der er enten er lokkende, ulogiske eller tilfældige, siger han.
Hvis man bliver offer for internetsvindel, skal man skynde sig at kontakte udstederen af ens betalingskort, dvs. typisk ens bank. Her kan man få hjælp til at gøre indsigelse mod købet.
Fakta:
Ifølge undersøgelsen har 10 pct. af danske forbrugere mellem 18 og 60 år i 2016 købt varer på nettet, som de aldrig modtog, fordi de reelt ikke eksisterede.
Svindlen er mest udbredt blandt disse produkter:
- Helse- og plejeprodukter
- Brugte ting
- Elektronik
- Tøj
- Smykker og accessories
- Abonnementer på internettjenester
- Sko
- Koncertbilletter
- Rejser
- Boligudstyr
- Sportsudstyr
- Bøger og musik
Tallene er baseret på i alt 1061 interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover. Undersøgelsen er gennemført af Epinion for Deloitte.
