23948sdkhjf

Konkurrerende juletræssælger overhældte juletræer i ABC Lavpris med diesel

Manden har indtil videre gjort det tre gange.
Tre gange inden for 14 dage har ABC Lavpris i Tarm fået overhældt butikkens juletræer med dieselolie, skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Avisen har interviewet bestyreren af butikken, der genkender gerningsmanden som en konkurrerende juletræssælger.

Ifølge butiksbestyrer for ABC Lavpris, Morten Mulbjerg, handler striden om prisen på juletræer.

Den er ikke særligt høj i år, blandt andet på grund af vigende eksport til Tyskland, og derfor har butikken solgt sine normannsgraner for 100 kroner.

Den lave pris har tilsyneladende gjort en konkurrerende juletræssælger så vred, at han først mødte op i butikken og forlangte, at ABC Lavpris skulle sætte prisen op, og derefter tre gange har overhældt granerne med dieselolie.

Efter de to første gang valgte Morten Mulbjerg at sætte ekstra kameraer op, og han er ikke tvivl om, at der er tale om den samme mand.

-Helt ærligt, så fatter jeg ikke, hvorfor vi er blevet hans mål. Vi er på ingen måde markedsledende inden for juletræer her i området. Og prisen er rigtig. Det er det, juletræer koster i år. Jeg har ikke dumpet prisen. Og vi bruger i øvrigt slet ikke de juletræer som trækplaster. Jeg har ikke annonceret med dem eller noget, det er udelukkende en servicevare til vores kunder. Jeg synes, at gerningsmanden skyder gråspurve med kanoner, siger Morten Mulbjerg, der har meldt hændelserne til politiet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088